Tilstandsrapport

Få en tilstandsrapport til den rette pris

Er det blevet tid til at sælge sommerhuset, lejligheden eller huset? I dette tilfælde, skal du have udarbejdet en tilstandsrapport, og dette kan godt blive en dyr sag. Derfor er det vigtigt at finde den rette pris, så du ikke kommer til at betale mere end nødvendigt for din tilstandsrapport. Med de rette forbehold, kan du få lavet en tilstandsrapport nemt og smertefrit.

Hvad er en tilstandsrapport?

Hvis det er første gang, at du er involveret i salg af bolig, kan det være, at du er i tvivl om hvad en tilstandsrapport er. Helt formelt er en tilstandsrapport en byggeteknisk gennemgang af boligen og denne gennemgang skal foretages af en bygningssagkyndig. Helt konkret betyder dette, at tilstandsrapporten beskriver en bolig eller bygnings tilstand inklusiv eventuelle skader og andet. Denne rapport er vigtig at have med i handlen med boligen, så man ikke ender med at hæfte for fremtidige skader.

Formålet med en tilstandsrapport

Det er med god grund, at man skal overveje at lave en tilstandsrapport ved salg af bolig. Du er nemlig ansvarlig for eventuelle fejl og mangler i boligen i 10 år efter salget, medmindre du tager de rette forbehold. Du kan slippe for dette ansvar i boligen, hvis du får lavet en tilstandsrapport, en elinstallationsrapport samt får et tilbud på en ejerskifteforsikring.  Disse skal beskikkes af en bygningssagkyndig for at være gældende. Alt dette skal være ordnet, inden køberen kommer med et købstilbud eller skriver under på købsaftalen

Prisen på en tilstandsrapport

Prisen på en tilstandsrapport plejer at ligge mellem 3.000 og 10.000 kr. alt efter boligens størrelse og alder. Derfor er det en god ide at tjekke forskellige tilbud på tilstandsrapporter ud, inden man binder sig til noget. Priserne kan nemlig variere en hel del, og man skal nødigt ende med at betale for meget. De fleste boliger mellem 0 – 250 kvadratmater kan få udarbejdet en tilstandsrapport til 3.000 – 4.000 kr. Hvis man gerne vil undersøge de forskellige priser nærmere, findes der diverse hjemmesider, hvor prisen på tilstandsrapporter, alt efter boligens størrelse og alder, kan undersøges nærmere. Visse steder kan man også få gratis tilbud på tilstandsrapporter uden at skulle binde sig. Hermed kan man få sig en ide om den mulige pris på rapporten.

Kan det betale sig at få lavet en tilstandsrapport?

Det er ikke lovpligtigt at få udarbejdet en tilstandsrapport, men det kan i de fleste tilfælde betale sig. Stort set alle boligsælgere vælger at få lavet en tilstandsrapport, da de ikke ønsker at have ansvaret for fejl og mangler i boligen hængende over sig i 10 år. Det er rimelig sandsynligt, at der vil opstå skader i boligen i løbet af de næste 10 år. Disse skader kan nemt ende med at koste ligeså meget som tilstandsrapporten. Uden en tilstandsrapport, er der ikke noget at gøre, hvis der kommer skader i boligen. Du kan derfor dække dig godt ind med en tilstandsrapport og slippe for at skulle bekymre dig om pludselige udgifter fra din tidligere bolig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *